Hærvejs porse

Tilbage             Tilbage til nyheder

I forbindelse med brygdagen 21.oktober 2011 forsøgte vi os for første gang med at brygge en porse ale, bestående af en basis af Pale ale/Bitter, undervejs tilsat porseblade, plukket ved Rødhus i Nordjylland. Maltskråen var Pale malt, Münich Malt, Crystal malt samt byg flager (Flaked Barley). Vi benyttede ikke udelukkende porse, men bitterhumlede  med 15 gram Magnum i 60 minutter. Efter 30 minutters kogning tilsattes 20 gram porseblade (se billede til højre) med hhv. 15 og 5 minutter tilbage af kogetiden tilsattes hhv. 15 og 5 gram East Kent Golding humle. Slutteligt "tør-porsede" vi øllet med en tepose med Porseblade i. Resultat smagt i forbindelse med DHBF-møde. Fin vel afbalanceret ale, hvor porsen er meget fint afstemt. Der er basis for en gentagelse!!