Humledjævlen fra øm 2010

Tilbage   Se også Humledjævlen fra Øm 2011

At være brygget til jul forpligter, og derfor er Humledjævlen i år en Humlenisse, der samler humle i sin rygsæk. Det er som bekendt en hård gesjæft at plukke humle, så mon ikke den lille fyr kunne trænge til en øl efter endt arbejde. Vi andre kunne i hvert fald sagtens nyde et godt glas øl med humle, der stammer fra Øm-kloster!  
Billedet til venstre viser humlehøsten i fuld gang 30.08.2010. Sien på billedet blev fyldt med flotte humlekobber. Efter et døgns tørring ved brændeovnen, benyttede vi 200 gram tørret humle til et bryg på 25 liter øl. Man skal i forbindelse med brug af denne humle huske på at alfa procenten er relativ lav og iøvrigt ukendt. Vi antog den til at være 3%, hvilket giver en IBU på 21. Om det er rigtigt vides ikke, men øllet smager også i år storartet! 
Humledjævlen fra Øm 2010 blev IKKE en Lys Stærk Belgisk Ale som i 2009, men ligesom sidste år er den blevet forsynet med humle fra egen have - en humle der stammer fra Øm-kloster ved Ry, og som det med sikkerhed kan siges har været brugt til at lave øl med. I år har vi lavet en Trippel med rosiner og appelsin i. Øllet er smagt 07.10.2010 og er allerede en fortrinlig Trippel!  Til forskel fra sidste år hvor den humle der kom i var frisk humle har vi i år tørret humlen i nærheden af huset ene brændeovn!

Der arbejdes på at opformere Øm-humlen, således at den indenfor nogle år kan forefindes i alle medlemmers haver!!